MODSTRØMS FORENINGSVÆRKSTED 2022



OBS: Der er nu lukket for tilmeldinger til årets Foreningsværksted.

Om Modstrøms Foreningsværksted:

Hvad skal vi kæmpe for i Modstrøm?
Hvem skal sidde i Modstrøms ungeråd og arbejde aktivt med det, vi vil kæmpe for?

Det er to centrale spørgsmål, som vi sammen skal finde ud af til Modstrøms Foreningsværksted 2022.

Foreningsværkstedet er årets vigtigste begivenhed i Modstrøm. Det er vores årlige event, hvor vi vælger nye medlemmer af ungerådet og stemmer om, hvilke sager Modstrøm skal kæmpe for i det kommende år.

Dagen byder på workshops, taler, fælles energizer og samtaler om, hvordan det er at være ung og gå mod strømmen.

Som deltager kan du møde mange andre unge, der er elev på FGU eller tidligere har været på FGU eller produktionsskole. Foreningsværkstedet er for elevråd på FGU-skoler og individuelle medlemmer af Modstrøm.
Så er du eller dit elevråd endnu ikke medlem, så meld jer ind her, så I kan nå at tilmelde jer Foreningsværkstedet.

Tid og sted
Onsdag d. 16 november 2022 kl. 10-15
Dalum Landsbrugskole, Landbrugsvej 65, 5260 Odense

Stil op til Modstrøms ungeråd 2022-2023

Modstrøms ungeråd fungerer som vores bestyrelse. De mødes fysisk minimum fire gange årligt for at sætte retning for Modstrøm og arbejde med de sager, som er blevet stemt om på vores Foreningsværksted. Som ungerådsmedlem får man en unik mulighed for at skabe store forandringer for andre unge på og omkring FGU. Sammen skaber vi en forskel for andre unge, når vi arrangerer events, laver kampagner, udtaler os i medierne og mødes med politikerne om at skabe bedre vilkår for unge.

Kunne du tænke dig at blive valgt til Modstrøms ungeråd? Så skriv til os på kontakt@viermodstrom.dk og fortæl lidt om dig selv.

Transport og mad

Deltager du sammen med dit elevråd, skal din skole betale for transporten. Deltager du som individuelt medlem af Modstrøm, refunderer vi dine udgifter til transporten til og fra Foreningsværkstedet. Gem derfor dine kvitteringer i forbindelse med din transport, og upload dem her efterfølgende.

Der vil være frokost, snacks og drikke til Foreningsværkstedet, så du behøver ikke medbringe noget.

Tilmelding

Der er lukket for tilmeldinger – der er helt fyldt op 🙂