BLIV MEDLEM SOM ELEVRÅD

MELD DIT ELEVRÅD IND I MODSTRØM

Bliv medlem som elevråd af Modstrøm. Vi kæmper for at unge på og omkring FGU bliver hørt og taget seriøst. Jo flere vi er – jo mere indflydelse får vi. Derfor er det vigtigt, at elevrådet på din skole bliver medlem af Modstrøm, så vi kan stå sammen om at kæmpe for en forbedret FGU.
I år kæmper vi for ordentlig løn & stærkt fællesskab på FGU. Bliv medlem som elevråd af Modstrøm, og ta’ del i kampen, bliv inviteret med til campsene og mød en masse andre unge fra FGU landet rundt.
Udfyld formularen her for at blive medlem. Så ringer vi jer op inden for højest 14 dage, og får en snak om, hvornår vi skal komme på besøg på jeres skole.

“I kan som elevråd få Modstrøm ud på skolebesøg hos jer. Det er en rigtig hyggeligt og sjov dag”, fortæller Steffenie, der elev på FGU Svebølle. Se med og bliv meget klogere på, hvordan elevrådet på din FGU kan bruge Modstrøm, hvis de bliver medlem.

DET ER MEGET FEDT, MEN HVAD FÅR VORES ELEVRÅD HELT PRÆCIST UD AF AT VÆRE MEDLEM???

1

Hjælp til udvikling af jeres elevråd og vejledning i at blive et demokratisk elevråd.

2

Invitation til Modstrøms årlige Foreningsværksted og dermed mulighed for at være med til at vælge den sag, Modstrøm skal kæmpe for det kommende år.

3

Mulighed for besøg af Modstrøms sekretariat og nogle Aktive Modstrømmere. Her deler vi historier om Modstrøm, laver sjove øvelser, der ryster jer tættere sammen og lytter til, hvad I oplever på jeres skole.

4

Invitationer til Modstrøms events.

5

Mulighed for at deltage i vores værksted i meningsdannelse, historiefortælling, video og tjek-ind og tjek-ud.

6

Invitationer til at deltage på vores lederskabscamps for Aktive Modstrømmere.

Efter I har tilsendt formularen, ringer én fra vores sekretariat kontaktpersonen fra jeres elevråd op. Her vil vi høre, hvordan vi kan hjælpe jer i elevrådet. Det er også her, I vil kunne aftale at få besøg af Modstrøms sekretariat ude på jeres skole. Når vi er på skolebesøg, holder vi en workshop for jer i elevrådet. Vi laver også en mini-workshop sammen med jer for hele skolen, hvis I har mod på det! På besøgene lytter vi til, hvordan I har det på jeres skole og sammen finder vi ud af, hvordan I kan gøre hverdagen bedre.

Har i spørgsmål til noget med jeres medlemskab, eller til hvordan I melder jer ind? Tøv ikke med at kontakte sekretariatet på: kontakt@viermodstrom.dk