PROJEKTLEDER MODSTRØM MENNINGSDANNER
Stillingen er tidsbegrænset til perioden 1.3-1.7.2023.
Modstrøm søger nu projektleder til vores uddannelsesforløb Modstrøm Meningsdanner
MODSTRØM
er en forening for unge på og omkring den forberedende grunduddannelse FGU.
Modstrøm blev stiftet i november 2019, og er i dag en landsdækkende organisation med aktive unge i hele Danmark. Modstrøm arbejder for et mere rummeligt uddannelsessystem, og respekt for alle unge, der ikke tager den lige vej.
I Modstrøm finder vi nye måder at skabe engagement, handling og demokratisk selvtillid. Modstrøm er i dag et stærkt fællesskab for unge i hele Danmark, og en kollektiv stemme, der sikrer unge politisk indflydelse.
Læs mere om Modstrøm her https://xn--viermodstrm-pgb.dk/
MENNINGSDANNER
På Modstrøm Meningsdanner får deltagerne værktøjer til at fortælle deres historier gennem mundtlige oplæg, video og debatindlæg. Deltagerne får mod og lyst til at deltage i den offentlige debat, og hjælp til at få deres budskaber ud.
Uddannelsen er struktureret som to weekend camps, der begge afholdes i foråret 2023.
Ambitionen er 15 deltagere.
I foråret 2023 er det tredje gang, at Modstrøm afholder Meningsdanner.
EN VEJ TIL ALLE
Modstrøm er en del af partnerskabet En Vej til Alle.
En Vej til Alle er et partnerskab, som er igangsat af Akademiet for Social Innovation, Modstrøm – foreningen for FGU-elever og unge omkring FGU’en, Bikubenfonden, Mobilize Strategy Consulting og Socialt Udviklingscenter SUS.
For at bidrage til reelle positive forandringer, har En Vej Til Alle taget initiativ til en forandringskoalition bestående af arbejdsgiverorganisationer, faglige organisationer, elevorganisationer, kommuner, boligbevægelsen og andre relevante aktører, der har en fælles ambition om at sikre bedre rammer for, at børn og unge kan lykkes i livet. Vi ønsker at skabe nye løsninger og tilgange for og sammen med unge, der står uden for job og uddannelse.
EVTAs udviklingssekretariat består af Bikubenfonden, Social Udviklingscenter, Akademiet for Social Innovation og Mobilize Strategy Consulting.
Læs mere om En Vej Til Alle. https://www.akademietforsocialinnovation.dk/new-page-1
OPGAVER I STILLINGEN
- Rekruttere deltagere til Meningsdanner – herunder tale med hver deltager 1:1.
- Lede teamet af undervisere, der bidrager til forløbet
- Facilitere og undervise på uddannelsen
- Praktiske planlægning og koordination – herunder transport, overnatning og forplejning til deltagere
- Sikre omtale af meningsdannere historie
- Repræsentere Modstrøm i partnerskabet En Vej til Alle
DIN PROFIL
Personlig profil
- Du er god til at lytte til deltagernes historier
- Du trives med at arbejde selvstændigt
Faglig profil
- Du er motiveret for at unge, der ikke tager den lige vej får mere plads og taletid i den offentlige debat
- Du har erfaring at arbejde relationelt med unge
- Du har erfaring med kommunikations- og pressearbejde
- Du har forståelse for det politiske landskab på børne- og ungeområdet
LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Stillingen er 37 timer/ugentligt, og du må forvente, at der vil være aften- og weekendarbejde. Du ansættes som funktionær. Øvrige løn og arbejdsvilkår følger af lokal husaftale.
ANSØGNING
Ansøgning og CV sendes til job@viermodstrom.dk
Ansøgningsfrist fredag den 27 januar
Samtaler afholdes mandag og tirsdag i uge 5
Kontakt sekretariatsleder ebbe@viermodstrom.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.