NYHEDER I MODSTRØM

Nyheder

Skal din skole være med til at sætte fokus på europaparlamentsvalget med en quiz og et gratis måltid mad? D.9. juni skal vi stemme til europaparlamentsvalget, og det er vigtigt at alle unge får sat deres kryds! Modstrøm vil hjælpe jer med at sætte fokus på EU. Derfor har modstrøm skabt et gratis valgkit, som I kan bruge til et hyggeligt arrangement hos jer. I kittet får I:  En quiz...
Read More
Nyheder

OVERSKRIFT Eksempel
Read More
Nyheder

MAD ELLER MEDICIN

MAD ELLER MEDICIN 2 Beskrivelse om årets sag
Read More
{"dots":"true","arrows":"true","autoplay":"true","autoplay_interval":3000,"speed":"400","loop":"true","design":"design-1"}

MODSTRØM STEMMER TIL EUROPAPARLAMENTSVALGET 2024

Skal din skole være med til at sætte fokus på europaparlamentsvalget med en quiz og et gratis måltid mad?

D.9. juni skal vi stemme til europaparlamentsvalget, og det er vigtigt at alle unge får sat deres kryds! Modstrøm vil hjælpe jer med at sætte fokus på EU. Derfor har modstrøm skabt et gratis valgkit, som I kan bruge til et hyggeligt arrangement hos jer. I kittet får I: 

  • En quiz om EU og en præmie
  • Pynt til jeres lokale
  • En flyer med præsentation af én ung kandidat fra hvert parti

Derudover kan I få 50 kr. per elev til frokost/aftensmad eller snacks. 

Arrangementet skal afholdes mellem d.1. maj og 7. juni og kan både være for hele skolen eller bare jeres klasse. Alt I skal gøre er at skrive til caroline@viermodstrom.dk med et cirka antal deltagere, og så sender vi pakken afsted til jer. Pengene får I ved at sende et billede til os, hvor vi kan se hvor mange I var.

FGU-ELEVERNES ORGANISATION JUBLER: FINANSLOVEN ER ET VIGTIGT SKRIDT FOR FGU

Regeringen vil afsætte 167 millioner i år til et løft af Den Forberedende Grunduddannelse (FGU). Den længe ventede melding i finanslovsforslaget vækker begejstring hos Modstrøm, foreningen for unge på og omkring FGU, som også selv står til at modtage en bevilling på Finansloven for første gang. Modstrøm kæmper blandt andet for en bedre finansiering af FGU’en og i maj sidste år gik unge fra hele landet på gaden til FGU’ernes kampdag for at råbe politikerne op. Her knap et år efter, er de unge i Modstrøm godt tilfredse. Ida Sommer, der til daglig er elev på FGU Vest i Varde og er en del af Modstrøms Ungeråd, udtaler:

Det er virkelig fedt at mærke at politikerne har lyttet, og at der endelig investeres i FGU. Det vil komme både nuværende og kommende FGU-elever til gavn.

MODSTRØM PÅ FINANSLOVEN

Modstrøm blev stiftet i 2019 og siden da har flere tusinde unge på og omkring FGU engageret sig i organisationen. Modstrøm løfter et stort stykke arbejde med blandt andet at understøtte elevråd på FGU-skolerne og hjælpe de unge med at blive hørt i den offentlige debat. Derfor er Modstrøms Ungeråd også taknemmelige for at de sidste år fik en plads på finansloven med en årlig bevilling på 185.000 kr. til understøttelse af Modstrøms aktiviteter. Selvom de unge i Modstrøm er glade for at tilskuddet ser ud til at fortsætte, så håber Michael Jr. Mwaura Jensen fra Ungerådet, at man på næste år vil finde flere midler til at prioritere elevdemokratiet:

Pengene på finansloven er et godt skridt på vejen til at Modstrøm også i fremtiden kan  være et stærkt og unikt fællesskab for unge som os. Men det rækker ikke langt, og vi ville ønske at vi i Modstrøm havde mulighed for at komme ud i hele landet, hjælpe elevrådene og vise mange flere unge, hvor fedt det er at engagere sig i Modstrøm. Derfor håber vi at politikerne vil grave lidt dybere i lommerne næste år. 

NYE TAL BEKRÆFTER: FGU ER EN SUCCESHISTORIE

Et par dage efter finanslovsforslaget blev præsenteret, gav en ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening rygstød til de unges kamp for investeringer i FGU’en. Analysen, der er bragt i Politiken mandag, viser nemlig at 3 ud af 4 unge kommer videre i uddannelse eller job efter endt forløb på FGU. Det overrasker ikke Thais Redder fra Modstrøms Ungeråd, der selv er startet på en EUX uddannelse efter FGU:

I Modstrøm er vi mange, der før FGU, har forsøgt at starte på en anden uddannelse. Jeg begyndte selv på smedeuddannelsen, men faldt fra, da det ikke var den rette vej for mig. FGU har givet mig og mange andre det skub, som gør os klar til at tage en uddannelse.

MEGET MERE END “RESTGRUPPEN”

Investeringerne i FGU på regeringens finanslovsforslag kan dog ikke stå alene. Modstrøm kæmper for at FGU ligestilles med andre ungdomsuddannelser, så det ikke bliver et tabu at gå på FGU. En af dem, der har følt sig ramt af tabuerne i uddannelsessystemet er 21-årige Nicolai Lija-Fischer Johansen, som også er en del af Modstrøms Ungeråd:

“Der er mange grunde til at FGU kan være det rigtige, og vi er alle meget forskellige. Det var først på FGU at jeg opdagede at jeg var ordblind. I 20 år har jeg følt mig dum i skolen, men jeg er ikke dum. Jeg er bare ordblind. Det er vigtigt for os i Modstrøm at nedbryde tabuer og vise, at vi er meget mere end “restgruppen”.