Juliane Hamer (medlem af ungerådet 25/26) deltog i panelsamtale med dronningen om fredagen og tirsdagen efter stod hun på Christiansborg og aktionerede.
TVSyd har skrevet en artikel om ungerådsmedlem Juliane Hamer, som havde en vild uge i April 2026. Fredag var hun en del af en panelsamtale med Dronning Mary, Chris Macdonald og Ellen Frilev fra Mary Fondens Ungepanel, hvor de snakkede om unge og deres engagement i fritidsfællesskaber. Tirsdagen efter tog hun del i Modstrøms kampagnedag på Christiansborg.
I artiklen fortæller Julieane om kampagnen "En plads ved bordet" og at hun kæmper med andre unge i Modstrøm for at få en fast skoleydelse på FGU.